Tørrede krydderurter og vilde urter

  Om Skarregaard   Verdens nemmeste koekkenhave   Lis' krydderurter   Krydderurter og mad

7. november 2008

Lavendelbrød-Skarregaard

Gemt under: Ikke kategoriseret — admin @ 16:02

Mine lavendelblomster er utrolig gode, når man bager brød med dem. 

Duften af lavendel vil brede sig i køkkenet - det er skønt.

Her har i opskriften. God fornøjelse.

 

300g fuldkornsmel
200g fint hvedemel med højt proteinindhold
10g frisk gær
10g salt
350g vand
30g honning
1tsk tørrede økologiske lavendelblomster fra Skarregaard, Kolding

Fremgangsmåde:

Gæren smuldres i melet. Salt, honning og lavendel drysses i. Vandet tilsættes ad nogle omgange (hæld blot de første 300g i på en gang), og der blandes godt med en patisseri-dejskraber. Når dejen er sammenhængende og klæbrig, hældes den ud på et rent bord. Dejen æltes ved at klaske dejen i bordet, strække den og folde den henover sig selv. Der må gerne klaskes godt! Bliv ved indtil dejen ændrer karakter – bliver smidig og blød. Husk at holde dejen samlet med skraberen. Husk hele tiden at tænke ”op, op, op” og at arbejde ”luft ind i dejen”. Ikke slå og banke – men løfte og lufte. Jo mere luft der kommer ind i den vandfyldte og elastiske dej, jo større lufthuller kommer der i brødet.Dejen hæver til dobbelt størrelse samme dag (1-2 timer – undgå træk!) – eller natten over i en stor skål på køkkenbord eller på køl. Når dejen er færdighævet løses den fra skålen med skraberen og hældes forsigtigt ud på et let melbestrøet bord. Dejen presses forsigtigt til en firkant, der herefter foldes tre gange henover sig selv, så dejen bliver stram og spændstig. Hviler 15 min., hvorefter dejen foldes igen og hviler 15 min. De to opstramninger og hvileperioder medvirker til at give et fast brød, der holder formen. Bages til det er færdigt på følgende måde: Ovnen varmes op til 250 grader på varmluft, mens dejen spændes op og hviler. Der er en bageplade eller –sten i ovnen. Når brødet er klar til at komme ind, sprøjtes der vand ind i ovnen med en ganske almindelig forstøver (fx fra havecenter..) og brødet sættes ind på den varme bageplade eller –sten. Der bages ved 250 grader i ca. 8-10 min., herefter skrues ned til 200-220 grader og brødet bages færdigt. Brød bør først spises, når det er koldt, da aromastofferne i melet og lavendlerne først træder ordentligt i karakter, når brødet ikke damper mere.Skarregaards tørrede lavendler er et dejligt og velsmagende pift til bl.a. brød, hvis man ønsker noget helt anderledes og exceptionelt. Nydes med et godt glas vin og en god smør!

Ingen kommentarer »

Endnu ingen kommentarer.

RSS af kommentarer til dette indlæg. TrackBack-URL

Skriv en kommentar

Du skal være logget ind for at skrive en kommentar.

Denne blog er baseret paa WordPress og er designet af GLOKAL-Marketing