højbede-med-sandPå Skarregaard dyrker jeg alle mine urter i højbede med sand. Det er en anderledes og unik dyrkningsmetode, som stammer fra den svenske havemand Nils Åkersted. Princippet er, at alt kan sås/plantes i sand. Den eneste form for gødning er græsafklip fra græsplænen. Græsset er med til at holde sandet fugtigt. Det holder ukrudtet nede og samtidig afgiver det masser af naturlig gødning til planterne.

Fordelen ved denne metode er at blomster, urter og grøntsager får den gødning de skal have. Samtidig er man fri for at grave have, og man slipper også for at luge så ofte. Grøntsager dyrket i sand er nemme at rengøre sammenlignet med grøntsager dyrket i jord.

Har man en have med højbede på denne måde, kan man tage på ferie med god samvittighed. Urtehaven er nemlig ikke fyldt med ukrudt, når man kommer hjem. Alt dette er naturligvis uden brug af sprøjtemidler af enhver art.